Børnebyen i Stavtrup søger overordnet set at adressere to presserende problematikker, der opstår ved tilblivelsen af en majoritet af nutidens børneinstitutioner — misforholdet mellem institutioners størrelse og børns sociale trivsel, samt misforholdet mellem institutioners manglende materielle kvalitet og børns selvsagte behov for godt indeklima, men også sansemæssig stimuli og udvikling.

En stor efterspørgsel på daginstitutionspladser besvares politisk med centralisering, i form af større og dermed mere økonomisk effektive institutioner. Modstridigt peger forskning på, at denne tendens har alvorlige konsekvenser for børns sundhed og trivsel. Med afsæt i dette misforhold, arbejder projektet med strategisk fragmentering, med landsbystrukturen som metafor.

For at højne institutionens indeklimatiske og sansemæssige kvalitet, arbejdes der i projektet med udgangspunkt i materialer og taktilitet — som særlig interesse med implementering af materialet komprimeret moræneler som bærende, konstruktivt materiale.